I det herrens år 1657 spreder en hemmelighedsfuld kvindemorder skræk og rædsel i København.
Det spekulerer den unge Tobias Rens dog ikke på. Spændt og eventyrlysten tager han intetanende afsked med kæresten Frida for sammen med Frederik III's tropper at drage i krig mod svenskerne i Jylland.
Da de blodige kampe begynder, sår bekymrende nyheder fra København alvorlig tvivl om Fridas fortsatte kærlighed. Bekymringerne forværres, da Frederiksodde stormes og Tobias ender i et brutalt fangenskab. Kun længslen efter Frida holder modet oppe.
Langt om længe kommer freden og skaber håb. Men svenskekongen har andre planer og planlægger i al hemmelighed Danmarks endeligt.
Atter må Tobias kæmpe for sit liv og kærlighed til Frida - en kamp, der drastisk forværres, da hans og kvindemorderens veje krydses.
En episk fortælling om stor kærlighed og, sorg, venskaber og fjendskaber samt religiøs fanatisme.
Udgivet: 2023 (Forlaget Superlux)
Udgivet: 2017 (Forlaget Klim)
Sideantal: 462
Løftet er første del i serien om kaptajn Tobias Rens
og hans liv og skæbne i 1600-tallets Danmark.
ÆRGERLIGT, DER IKKE ER FLERE SIDER
Har nu fået læst Løftet færdigt. Fantastisk læsning. Spændende fra start til slut. Ærgerligt, at der ikke er flere sider.
Betina Nejst
FÆNGENDE OG SPÆNDENDE
Oplagt til de historieglade lånere.
Plottet er både fængende og spændende, og man kan føle historiens vingesus. Bogen indeholder alt fra en krimigåde til historiske slag og en tragisk kærlighedsfortælling.
Iben Jakobsen, lektør, Dansk Bibliotekscenter (DBC)
SVÆRT VED AT LÆGGE DEN FRA MIG
Jeg læste med fornøjelse Kongens Brev i foråret.
Nu har jeg med stor fornøjelse læst Løftet - og glæder mig over, at der er mere i vente.
Tak for endnu en spændende og velskrevet bog, jeg havde svært ved at lægge fra mig.
Jeg har nydt at være i selskab med Tobias, Asbjørn, Frida - og alle de andre - i både krig og kærlighed, på flere niveauer.
Til kommende læsere: Glæd jer - den er god :-)
Birgitte Krohn Madsen
FRIDAS SKÆBNE PÅVIRKEDE MIG
Det har taget mig utrolig lang tid at læse ”Løftet”, dels fordi jeg normalt læser ret langsomt, og dels fordi jeg har været meget påvirket af Fridas historie. Min personlige mening er, at hendes rolle i denne bog er temmelig stor, hvis man allerede fra din første bog, ”Kongens brev”, kender hendes skæbne; men det er uden tvivl en bevidst vinkel på historien. Derudover synes jeg, at begge dine bøger er fremragende, og jeg har nydt at læse dem begge.
Endnu en gang tak fordi du har givet mig – og mange andre – en så fantastisk god læseoplevelse. Jeg håber, at du vil fortsætte med at servere mange flere spændende, historisk troværdige bøger, der beskriver flere interessante perioder i Danmarks historie. Jeg kan ikke få nok af dem ....
Ole Christensen
LØFTET INDEHOLDER DET HELE
Løftet er en fantastisk spændende roman, som indeholder i overmål det hele. God historiebeskrivelse, godt sprog, en kærlighedshistorie og et krimiplot som får hjertet til at hamre afsted... Et godt tip: lån lige børnenes Rasmus Klump, inden du skal sove.
Christina Keppie, læser
SLUGTE BOGEN PÅ EN DAG
Et løfte - er en vigtig og ærefuld ting. Noget vi alle skal stræbe efter at opfylde og lægge stor betydning i - hjerteblod af vigtigste karakter.
"Løftet" lader mig følge Tobias gennem hans hverdag fyldt med kærlighed, ære, loyalitet, krig og en fjendes sygelige hjernespind.
Jeg slugte bogen på en dag og frydede mig over hvor spændende det er, at læse om Tobias oplevelser og samtidig få en masse historie med i rygsækken.
Kampen mellem det gode og onde er altid interessant�.
Læseoplevelser af denne karakter er noget vi alle har brug for i hverdagens hurtige tempo og evige jagt på anerkendelse- tak for det.
Sussie Saga Volmer, læser
BØRGERNE BURDE FILMATISERES
Jeg er ikke en hurtig skønlitterær læser, men han skriver godt - og det er spændende at læse om historien samtidig.
Hans bøger burde filmatiseres.
Christian Guldager
MEDRIVENDE OG UNDERHOLDENDE
Vi har her at gøre med, hvad man kunne kalde Danmarks svar på Kenn Follett, som formidler dansk historie på en medrivende og underholdende måde.
Lige som Follett fletter Davidsen fiktion og historiske fakta sammen.
På den måde bliver Løftet en kærlighedshistorie, en krimi og en historiebog. Davidsen er måske ikke helt på højde med Follett, men til gengæld er det fedt, at han formidler dansk historie på den måde.
Lykke Lindbo, forfatter og læser