Dragen med de syv hoveder og ti horn

DRAGEN MED DE SYV 
HOVEDER OG TI HORN

– en Laurits Bogbinder-fortælling - bind 2


Laurits Bogbinder kæmper i det tidlige forår 1535 fortsat med, at hans vante og behagelige dagligdag er gået i opløsning, efter at Helsingørs nævenyttige præst kort før fasten installerede enken Lilje og hendes to børn hos ham.


Ikke nok med det. Den svangre Ellen bor også stadig under hans tag i Mellemgade, og Katrine Langeben fortsætter ganske højlydt med at kaste sin kærlighed på ham.


Udsat for hån og sladder har den overvældede bogbinder derfor mere end rigeligt at se til, da en spansk karavel løber på grund ud for Helsingør. Størstedelen af besætningen er omkommet af en mystisk sygdom, der hensætter byen i panisk angst for djævelsk pestilens og andre mørke kræfter.


Situationen tilspidses, da den agtværdige Konrad Købmand kommer i alvorlig klemme og pludselig bliver centrum for byens vrede.


I en by plaget af mere og mere uro og en krig, der nærmer sig, indleder Laurits med hjælp fra sin bedste ven Didrik og Lilje jagten på sandheden.Endnu engang må den ærekære bogbinder dog indse, at hans stædige nysgerrighed kan få katastrofale konsekvenser.


DRAGEN MED DE SYV HOVEDER OG TI HORN er den direkte fortsættelse af den anmelderroste DØDEN PÅ DEN GUSTENGULE HEST. I den nye historie er det søfartens store betydning for Helsingør, der er omdrejningspunkt for plottet.


Lige som i romanerne om kaptajn Tobias Rens fletter Martin Davidsen i bogbinderserien historiske begivenheder og personligheder ind i en fiktiv fortælling og handling.


Udgivet: 2022

Forlag: Forlaget Tanken & Mindet

Sideantal: 268


Læserne mener

Dragen med de syv hoveder

og ti horn 

gustengule hest

VELOPLAGT HISTORISK KRIMI

En velskrevet historisk krimi med et godt plot, der langsomt folder sig ud. Ud over forbrydelsen, der skal opklares, er romanen samtidig et fint historisk billede på datidens byliv og borgernes indbyrdes relationer.

Mette Balle Christensen, DBC


EN ØJENÅBNER

Martin er en formidabel formidler af historisk korrekte situationer, samtidig med at bogen har en krimihistorie kørende parallelt. Bogen er virkelig en øjenåbner i forhold til, hvor meget man skulle passe på, hvordan man opførte sig, og hvad man sagde tilbage i 1530’erne. Samtidig med, at hele fortællingen er fortalt med et glimt i øjet. Jeg må sige, at jeg synes bedre og bedre om bøgerne, efterhånden som jeg, som læser lærer Laurits bedre og bedre at kende.

Karin H, læser


LÆSEREN TRÆKKES HELT IND I HAVNEBYENS KERNE

Endnu et velskrevet værk fra Martin Davidsens' hånd. Igen følger vi Laurits Bogbinder som hvirvles ind i det ene problem efter det andet, da en spansk karavel løber på grund ud for Helsingør. Davidsen formår med præcise historiske detaljer og en fantastisk skildring, at trække læseren helt ind i kernen af den danske havneby i 1500-tallet. Jeg glæder mig allerede til næste udgivelse i serien.

Joan V.S.P, læser


Laurits Bogbinders Helsingør anno 1535

unsplash