Kvinden klædt i sol

KVINDEN KLÆDT I SOL

– en Laurits Bogbinder-fortælling - bind 3


Højgravide kvinder og larmende  naboer. Laurits Bogbinder døjer i den tidlige og brandhede sommer 1535 med alt for meget larm og ballade i hverdagen. I en tid, hvor krigen og Luthers rebelske tanker kommer tættere og tættere på Helsingør, giver kun arbejdet og oplæringen af husholdersken Lilje i bogbinderiets ædle kunst ham den tiltrængte ro.


Med et slag er denne spinkle ro også forbi. Da en kvindelig bekendt af Laurits findes brutalt myrdet i byens udkant, rettes mistanken hurtigt mod Laurits.


Forfulgt af både sladderen og mistanken indleder Laurits sammen med Lilje og sin bedste ven, Didrik, en intens jagt på morderen. Under efterforskningen tvinges den ærekære bogbinder til at bryde både skrevne og uskrevne regler. Han aner heller ikke, at han samtidig udfordrer mørkets farligste kræfter og kommer til at betale en meget høj pris for sin nysgerrighed.


KVINDEN KLÆDT I SOL er tredje bind i Martin Davidsens anmelderroste og finuerlige krimiserie fra 1500-tallets Helsingsør om antihelten Laurits Bogbinder. Romanen er en direkte fortsættelse af DØDEN PÅ DEN GUSTENGULE HEST (2021) og DRAGEN MED DE SYV HOVEDER OG TI HORN (2022).


Med stor fortællelyst giver Martin Davidsen i KVINDEN KLÆDT I SOL et levende og humoristisk men samtidig skræmmende indblik i hverdagslivet og før-reformationstiden tro og overtro. 


Lige som i roman-serien fra  1600-tallet om kaptajn Tobias Rens fletter Martin Davidsen i bogbinderserien historiske begivenheder og personligheder ind i en fiktiv fortælling og handling.


Udgivet: 2023

Forlag: Forlaget Superlux

Sideantal: 110


Læserne mener

Kvinden 

klædt i sol

VELSKREVET HISTORISK ROMAN

En velskrevet historisk krimi med et godt plot, der langsomt folder sig ud. Udover forbrydelsen, der skal opklares, er romanen samtidig et fint historisk billede på datidens samfund og overtro.


Mette Balle Christensen, DBC


FANTASTISK

3. bog i serien er fantastisk. Fanger virkelig den middelalderlige hverdag, der blandede overtro, fordomme og kristenheden. Historien er meget uhyggelig og bør måske høre under thriller.


*****

Belinda V


SPÆNDING TIL DET SIDSTE

Spænding og uhygge til det sidste. Fortiden var ikke let.


*****

Inge R


SKØN TRILOGI

Hele trilogien om Laurits Bogbinder i 1500-tallet er skøn. 


*****

Flemming P


SPÆNDENDE

Spændende og lærerig.


*****

Hans A S 


Se trailer for Kvinden klædt i sol

Laurits Bogbinders Helsingør anno 1535

unsplash