Om at skrive historisk

Når skæbner rammer hjertet, fanger fortiden nutiden

Helsingør, oktober 2017 - interview


Forfatteren Martin Davidsens næste spændingsroman i serien om Tobias Rens udkommer den 1. november. Forfatteren vil underholde, men også give læserne et indblik i en spændende tid. Der er masser af paralleller mellem datidens mennesker og os, siger Martin Davidsen, der lader sig inspirere overalt.


Du skriver romaner om 1600-tallet. Hvad er det, der fascinerer dig så meget ved netop den periode?


Generelt mener jeg, at 1600-tallet er en af landets mest spændende perioder, og at den alt for længe har ligget i skygget af begivenhederne i 1864, 1. og 2. Verdenskrig samt andre historiske begivenheder tættere på vores tid.

I 1600-tallet er vi efter bruddet på Roskildefreden i 1658 tæt på at miste landet, vi udkæmper adskillige udmagrende krige mod Sverige, og Danmark bliver enevældigt i 1660.


Vores konger og dronninger er desuden fascinerende mennesker, som med deres personligheder styrer landet gennem uro og økonomisk morads. Og i kulisserne hænger kløgtige optimister som rådgivere, pengemænd med vilje til at rage magten til sig.


Mennesker dør stadig ved dueller og giftmord, ægteskaber arrangeres, og langt de fleste holdes indenfor egen stand. Mennesker er bundet fra fødsel af, kun få træder ud og skaber deres egen skæbne. En af de heldige få er Tobias Rens, der fødes i Brønshøj som bondesøn.

For nutidige mennesker er det jo en fjern tid, kan der overhovedet drages paralleller fra den tid til vores? Hvordan? 


1600-tallet var meget anderledes end nutidens med et samfund, der var styret af kirke, lav, kongen og gruppen af mennesker, man omgav sig med.

Alligevel er her masser af paralleller til i dag. Dilemmaer som krig og kærlighed, hvor langt man skal gå for at sikre sin egen lykke, overlevelse i et foranderligt miljø, hvor dem, som ikke følger med, kan gå til grunde.


I mine romaner forsøger jeg med respekt for historien at skabe det skønlitterære drama på baggrund af nutidens dilemmaer. Jeg overfører dem til 1600-tallets Danmark. Naturligvis findes der unikke problemer, dengang såvel som nu. Men hvis det historiske filter fjernes, er grundkernen i menneskets problemstillinger på tværs af tiden ens. Handlemønstre, krig, kærlighed, overlevelse, jagten på evig lykke, moralske overvejelser og politiske standpunkter er og var de samme.


Romanfiguren Tobias Rens er fiktiv, men der er også mange historiske personligheder med i dine historier. Hvordan får du karakterer og historie til at gå op i en højere enhed - uden at de historiske begivenheder forvanskes?


Faktisk er det også kunsten. Overalt i kilder og bøger findes beskrivelser af disse ofte fascinerende mennesker. I flæng kan jeg nævne Københavns borgmester Hans Nansen, biskop Svane, kongens kammerskriver, Christoffer Gabel, og ikke mindst Elisabeth Klingenberg. I første omgang er studiet af dem som at gå på opdagelse. Det er aldrig til at sige, hvad der dukker op, men langsomt, ved at læse mere end en forfatter, kan man finde en flig af disse mennesker, opdage et stykke personlighed og til sidst - med et skønlitterært strøg henover studierne - få en idé om, hvordan dette menneske har ageret, hvorfor og hvilke værdier og motivation, han eller hun har haft.


Det er en meget spændende del at forberede en roman, men at finde ind til kernen af disse mennesker, forsøge at forstå deres tanker og handlemønstre er en rejse i sig selv.

Det gælder om at finde historien først, de historiske fakta. Jeg sætter dem op i et kæmpe datoark, som så ligger henover det skønlitterære drama og kan være med til at dramatisere handlingen endnu mere. Som eksempelvis i Kongens Brev, hvor Tobias Rens render rundt i København og agerer på sine ordrer, som ofte bunder i historiske begivenheder. Et andet eksempel er hans forhold til Elisabeth Klingenberg, som er direkte styret af hendes liv og de ting, vi ved om hende.

 

Så forarbejdet, selve studierne, inden handlingen kan bygges færdigt op, er ofte omfangsrigt og forstyrret af endnu en fundet kilde, beskrivelse eller biografi. Men den dybere baggrund er yderst motiverende, noget, som en kender ville genkende i en personbeskrivelse eller handling, eller kunne dykke endnu dybere ned i, hvis det var interessant.

Så at få historiens vingesus til at ramme de skønlitterære personer gør arbejdet mange gange større, men gør også historien langt dybere. Hvis hovedpersonen Tobias Rens går med kongen til rentekammeret for at finde rigsrådets arkiver, så har kongen gjort dette i vores historiske beskrivelser, og Tobias er beordret med.


Forfatteren Martin Davidsen debuterede i foråret 2017 som romanforfatter med Kongens Brev, der er første bind i en serie om kaptajn Tobias Rens og hans liv og skæbne i 1600-tallets Danmark. Andet bind, Løftet, er på gaden 1. november. I dette interview fortæller Martin Davidsen om sin fascination og kærlighed til at levendegøre det, han kalder én af de mest spændende perioder i Danmarks historie.


Tobias Rens har let ved at trække kården, men læserne kommer også tæt på hans følelsesliv og hans tanker om livet, døden, had og kærlighed. Hvad vil du gerne formidle med hans karakter? 


Tobias Rens er et menneske af tiden. Omkring enevældets eneførelse og krigene i 1657-60 ændrede en lang række samfundsforhold sig. Som søn af en bonde, forventedes det, at han gik i sin fars fodspor og blev opdraget som bonde, uden nogensinde at kunne flytte sig ud af sin fødeby. Men faderen, som kæmpede under Christian IV, ville noget andet med den kvikke knægt og gør en stor indsats for at flytte ham ind til København. Her kan alt ske, krigene, kongens kamp mod adelen, flytter samfundsskel på en måde, så han kommer frem og kan forandre sin egen skæbne – og i denne forandring skaber han sin egen personlighed, et menneske af tiden. Han er soldat, præget at det, han oplever, både i krigene og dramaerne, han gennemgår i romanerne.


De valg, han tvinges til at tage, skaber ham på godt og ondt, og uden at være perfekt er han bare et menneske som du og jeg. Engang imellem tænker jeg faktisk på Lykke-Per af Henrik Pontoppidan. Dette unge, tænkende mennesker, som gennemlever et samfund i forandring. Tobias Rens savner sine forældre, de mennesker som forsvinder fra ham. Han vil altid leve i det savn, men har også en evne til at trække sig ud af tungsindet, idet han ofte provokeres til det. Alt med at trække kården, slås og stride er hans måde at tackle en vanskelig hverdag på, at glemme og finde lyspunkter eller afreagere, når han er fanget i indre eller ydre konflikter.

Desuden er han generelt kvik og har nemt ved at tilpasse sig alle forandringerne. Ikke fordi det falder ham nemt, men på en eller anden måde kommer han igennem det med de ar på sjælen, som hans livs oplevelser leverer i hastige og uventede stød.

Tobias Rens er et menneske af tiden. På ydersiden tilsmiles han af lykkens gudinde, men læseren må i sidste ende vurdere, om det er en lykke eller forbandelse.


Hvor meget inspiration fra dit eget liv bruger du til beskrivelsen af Rens og de andre figurer?


Dengang som nu er der altid paralleller til at bygge bro mellem mennesker og skæbner. Jeg bruger alt, som dukker op, situationer, tanker, erfaring. Selvom samfundet var ganske anderledes i 1600-tallet, stod de med samme problemstillinger, dilemmaer, og skæbner. I dag har vi også krig, økonomisk krise, i nogle øjne et meget styret samfund, problemstillingerne er med et historisk filter slet ikke så forskellige som fra i dag.


Tobias Rens kæmper også med kærligheden, krigens indflydelse på sit liv, tanker og handlinger. På at overleve, omgangen med venner og familie. Han kommer igennem rigtigt mange ting, som et helt almindeligt menneske også kunne tænkes at komme ud for i dag.

Jeg bruger mig selv, min erfaring, mennesker og situationer omkring mig fra hverdagen, ting jeg læser, ser i tv, selv oplever eller lytter mig til fra andre – På den måde rammer dramaet i bøgerne måske også læseren langt dybere sammen med oplevelsen, når de læses.



Hvad vil du gerne have, at læseren sidder tilbage med af tanker, når sidste side er vendt? 


Hmm super godt spørgsmål. Først og fremmest en underholdende, spændende historie, måske mere viden fra en fjern fortid. Hvis læseren sidder tilbage med klare billeder af hovedpersonerne: Tobias, Frida, Sofia og andre i periferien - også de historiske - så ville jeg både være glad og stolt.

Som nu eksempelvis Svend Poulsen, den berømte gøngehøvding, som der er skrevet så mange bøger om. Rigtigt meget af det er sagn og overleveringer, som ikke altid stemmer overens med historiske fakta, men det gør ham ikke desto mindre spændende som person og soldat omkring Tobias Rens. Svend Poulsen er grovkornet, højlydt, plejer sit store overskæg og er en loyal krigsmand for kongen. Og fantastisk at beskrive.


Jeg ønsker fremfor alt at underholde læseren, at give dem et indblik i en fantastisk spændende, historisk periode, måske også at give dem stof til eftertanke – om deres eget liv, hvor de er og hvad de gennemlever lige nu. Hvis læseren virkelig kan se paralleller til nutidige dramaer, krige, problemstillinger, hvor vi hører vi til og er, menneskers handlinger, og der bliver sat tanker i gang om, hvad der er rigtigt eller forkert, og om der findes bedre veje at gå, så ville det glæde mig. Men bare det at kunne sætte tænker i gang, skabe fantasier hos andre mennesker om, hvad der kunne være hændt, eller at personerne – fiktive såvel som historiske - kunne være spændende ar kende nærmere, ville gøre mig umådelig stolt, intet mindre.


Så at få historiens vingesus til at ramme de skønlitterære personer gør arbejdet mange gange større, men gør også historien langt dybere. Hvis hovedpersonen Tobias Rens går med kongen til rentekammeret for at finde rigsrådets arkiver, så har kongen gjort dette i vores historiske beskrivelser, og Tobias er beordret med.

Martin Davidsen


H

Til sidst. Hvis du ikke skulle skrive romaner om 1600-tallet, hvad ville du så skrive om?


Godt og stort spørgemål – Når sagaen om Tobias Rens er slut, har jeg brugt omkring 10 år af mit liv og mindst 4 romaner sammen med ham, og der vil i første omgang nok opstå et mindre tomrum. Jeg ved det faktisk ikke, men er så småt begyndt at tænke på andre perioder i historien, i tiden omkring reformationen måske.


Men der er så mange spændende muligheder. Og efter at jeg er flyttet til Helsingør i den gamle bydel, som byder på et overflødighedshorn af historier, gamle bygninger og anekdoter, alt sammen med Kronborg i baggrunden, så ligger der en spirende fristelse til at levendegøre alt dette, sammen med et nyt drama – Der er så mange muligheder, de skal bare ramme det hjertekammer, som får teksten og inspirationen til at flyde frit. Så kommer historien helt af sig selv.