1. juni 2020
Hvordan får jeg inspiration til at skrive en roman? Forfatteren til Tobias Rens-serien kom tilfældigt til Helsingør og faldt pladask for sundbyen, hvor han nu bor. Han erklærer sin kærlighed til byen i en ny romanserie fra 1500-tallet, hvor hovedpersonen bor i den samme gade som han selv.
Af Martin Davidsen
Forfatter til serien om Tobias Rens og Laurits Bogbinder fra 1535-ernes Helsingør.
Leder af Publikumsservice på Nationalmuseet
HVORDAN får jeg inspiration til at skrive en roman? Det spørgsmål får jeg ofte, og svaret er ikke entydigt. Inspiration kommer mange steder fra – bevidst eller ubevidst. Sikkert og vist er det dog, at jeg får meget inspiration i mine nære omgivelser – i den by, jeg bor i. I Helsingør.
Der er mange skønne pletter spredt overalt i landet, men byen her emmer forskellen. Uanset hvor man går findes gamle huse, savtakkede gavle og spor helt tilbage fra 1400- og 1500-tallet. Jeg nyder derfor hver dag at kommer fra arbejde nede i København, bare stige ud af toget og genkende byens konturer, finde Sankt Olai Kirke, klostret, kendte bygninger og mit hjem.
Jeg nyder derfor hver dag at kommer fra arbejde nede i København, bare stige ud af toget og genkende byens konturer, finde Sankt Olai Kirke, klostret, kendte bygninger og mit hjem.
Når man skriver historiske romaner, som med så meget andet i livet, gælder det nemlig om at kunne suge inspirationen til sig. At finde inspiration i dagligdagen, selv i regnvejr, når andre skælder ud eller verden er af lave, gør det forskellen. At leve og været inspireret og dermed føle formålet med livet er at leve for noget godt. Den indvirkning har byen, Kronborg, karmeliterklostret og de små kroge, spændende gader, lystbådehavnen og kulturværftet på mig. Her lever og ånder mennesker for historien, kunsten og kulturen.
Derfor er jeg også ekstra glad. Det var nemlig tilfældet, der bragte mig til Helsingør.
HVORDAN får jeg inspiration til at skrive en roman?
Alle historier har en begyndelse. Også min historie om Helsingør. For nogle år siden vendte jeg tilbage til Sjælland efter et endt forhold i det jyske. Som så mange andre i den situation var jeg præget af omstændighederne og vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv og mit liv. Det eneste, jeg vidste, var, at jeg skulle skrive. I begyndelsen boede jeg hos en god ven, skrev, arbejdede og opsøgte mellem alt dette mange spændende steder nord for København for at finde mit eget.
Ved et rent tilfælde kom jeg en dag til Helsingør.
Og faldt pladask for byen og dens liv.
Specielt om sommeren er her på grund af de mange gæster meget ofte en næsten afslappet feriekolonistemning. Hjemlige og udenlandske turister kommer hertil for at holde fri, spise, drikke, gå ture og opleve byen. Det er behageligt og meget mere anderledes end storbyens tempo. Jeg mærker forskellen hver eneste dag, når jeg kommer hjem fra arbejde. Helsingør udstråler overskud og fordragelighed, som jeg i årenes løb har lært at sætte større og større pris på. En flig af alt dette mærkede jeg også under dette første tilfældige besøg.
Et eller andet dybt i mig sagde, at min søgen nok var slut. I de næste tre måneder kørte jeg derfor frem og tilbage, talte med sælgere og ejendomsmæglere, fik råd fra kloge folk med kendskab til bygninger, indtil jeg endelig en dag skrev kontrakt til indflytning 1. november 2016. Endelig havde jeg nu fundet mit hjem midt i det gamle Helsingør, for enden af Sankt Olai Gade i en gammel, rød hjørnebygning, bygget i begyndelsen af 1600-tallet, skråt overfor Olai Kirke
Som forfatter til Tobias Rens-serien, der foregår i 1600-tallet, er det fantastisk at bo i et historisk hus fra lige netop den periode. Her er ikke højt til loftet, men historien mærkes og føles i hver sten og krog.
Og så er det egentlig, at jeg undrer mig, når nogen spørger: Hvordan får jeg inspiration til at skrive en roman? For når jeg går ud, er jeg jo midt i historien.
Da jeg flyttede til Helsingør, skrev jeg stadig på serien om svenskekrigene og Tobias Rens. Det slog mig dog ret hurtigt, at Helsingør for en forfatter har rigtig meget at byde på.
I en periode overvejede jeg mulighederne og begyndte så at nærstudere byens historie sammenlignet med resten af landets. 1500-tallets danmarkshistorie er afsindig spændende, og Helsingør er centrum for mange af begivenhederne under Grevens Fejde og i striden, om vi skal være katolikker eller protestanter. Karmelitermunken Povl Helgesen med hovedsæde i Helsingør gjorde sit bedste for at holde Luthers tilhængere på afstand.
Og mens lybækkerne regerer på Krogen, skal byen og dens borgere forsøge at få livet til at fungere på trods af krig om både kongemagt og religion. Beslutningen var derfor ikke svær at tage. Jeg lod mig inspirere og valgte at skrive en ny romanserie, der kommer til at foregå i Helsingør i årene fra 1535, og hvor min hovedperson, Laurits Bogbinder, bor i Mellemgade – vore dages Sankt Olai Gade – min helt egen gade.
Specielt på havnen foran Kulturværftet er det dejligt. Her summer det på mange tider af året af liv og mennesker, som slapper af, hygger sig, her dufter det af trætjære, Kronborg knejser i baggrunden og mellem de historiske skibe kan man høre vandets klukken. Så bliver det faktisk ikke meget bedre. Disse ord sidder jeg netop op ad det øverst bolværk ud for fyrskibet i rød og hvid, Gedser Rev, og skriver. Solen varmer, ved siden af sidder et ældre ægtepar og nyder deres medbragte kaffe, og nogle børn spiller bold i baggrunde, cafeen sælger kaffe. Her kan jeg sagtens skrive. Alt sammen; miljø, plads og udsigt hjælper til at skabe god inspiration, ikke mindst kaffen.
Lystbådehavnen er også et godt sted, når jeg trænger til at få en pause og strække benene, mens jeg gennemgår plottet. Der altid liv på lystbådehavnen, mennesker og både, i foråret summer alt med at gøre skibene klar, og i godt vejr lufter mennesker deres hunde, møder venner og skaber god stemning.
Og efter at jeg er begyndt at skrive min nye serie fra Helsingør, er det blevet ret spændende at plotte i Karmeliterklostret. Også omkring de ældre huse og Sankt Olai Kirke. Karmeliterklostret er bare større med sine gamle bygninger, hospitalet, fratergangen og haven. Det er et mægtigt inspirerende sted, som flyder over med historie, så meget, at nye spørgsmål hele tiden dukker op og skærper nysgerrigheden og appetitten på at finde ud af mere og mere.
HVORDAN får jeg inspiration til at skrive en roman?
Når det handler om Laurits Bogbinder-serien giver svaret lidt sig selv. Den foregår i de gader, som jeg selv går i hver dag, og i de bygninger, jeg går forbi og kan røre ved. Steder, hvor jeg kan mærke efter og blive inspireret. Laurits bor kun et par huse væk – og er helt nær ved.
Ikke blot Helsingørs gamle bygninger og gader inspirerer mig dog i mit forfatterskab. En god roman skrives ikke ud af ingenting. Det handler også om stemninger.
Den helt rette stemning til at plotte og skrive en historisk roman giver byen og dens gader mig også mulighed for at finde. Engang imellem kan det bliver kedeligt at sidde hele dagen foran skærmen, så tager jeg den bærbare under armen og sætter mig et sted med mennesker.
I HELSINGØR kommer man selvfølgelig heller aldrig udenom Kronborg, hvilket man heller ikke bør. Skjult i Kronborgs mure ligger Krogen, det ældre slot, som fandtes i 1530’erne, hvor min nye romanserie foregår. Resterne kan sagtens ses, hvis man kigger godt efter eller er gode venner med de gode værter, som arbejder på slottet. Nu arbejder jeg selv på Nationalmuseet og har naturligvis gode kontakter og elsker at gå på opdagelse omkring Kronborgs fæstning og det smukke slot.
Kronborg er en direkte inspirations-indsprøjtning, som virker med øjeblikkeligt resultat. På skrivedage er det sjældent, jeg ikke kommer forbi Kronborg. Kronborg rager op og vil for altid være mit og byens vartegn.
HVORDAN får jeg inspiration til at skrive en roman?
Jeg har med udgangspunkt i min glæde over at bo i Helsingør forsøgt at fortælle, hvad byen betyder for min inspiration og mit forfatterskab.
Hver eneste dag giver byen mig indspark, der sætter tanker og ideer i gang. Så længe man er åben og finder inspirationen i livet og dagligdagen, så vil mange opgaver føles naturlige og lette, også når man gerne vil skrive en roman.
Jeg er sikker på, at hver enkelt kan finde inspiration lige der, hvor han eller hun bor. Det handler om at have åbne øjne og ører, mærke efter og bruge sanserne. Løgstør, Nibe, Nakskov og Aabenraa kan betyde det samme for andre som Helsingør for mig. Fordi jeg skriver historiske romaner, findes der dog ikke mange bedre steder end netop Helsingør for mig.
Forfatteren Martin Davidsen er født i 1968 og debuterede med den historiske spændingssserie om kaptajn Tobias Rens i 2017. Serien består af foreløbig tre romaner, der alle kan læses selvstændigt.Løftet, Kongens Brev og Skyggernes Fyrste, som udspiller sig i tiden omkring enevældets indførelse i 1660'ernes København.
Martin Davidsen arbejder til daglig på Nationalmuseet.