Løftet

LØFTET

- en historie fra svenskerkrigene

RENS-SERIEN

Fakta om hovedpersonen

Tobias Rens

 

Tobias Rens er født som bondesøn i Brønshøj, hvor han vokser op. Som 16-årig kommer han til København, hvor han bliver uddannet som kanoner i Tøjhuset.

 

I 1657, da den første Karl Gustav-krig bryder ud, bliver han sendt til Frederiksodde for at slås mod den svenske hær. Ved skæbnens tilskikkelser bliver han forfremmet - og ender i 1660 som kaptajn i Kongens Livregiment til fods.

LØFTET

– en Tobias Rens-historie

 

I det herrens år 1657 spreder en hemmelighedsfuld morder skræk og rædsel i København. Spændt og eventyrlysten tager den unge Tobias Rens intetanende afsked med kæresten Frida for sammen med Frederik III's tropper at drage i krig mod svenskerne i Jylland.

 

Eventyrlysten ændres dog hurtigt til et mareridt. Da de blodige kampe begynder, sår bekymrende nyheder fra København nemlig alvorlig tvivl om Fridas fortsatte kærlighed. Rædslerne forværres, da Frederiksodde stormes og Tobias ender i et brutalt fangenskab, hvor kun længslen efter Frida holder modet oppe.

 

Langt om længe kommer freden og skaber håb. Men svenskekongen har andre planer og planlægger i al hemmelighed Danmarks endeligt.

Atter må Tobias kæmpe for sit liv og kærlighed til Frida - en kamp, der drastisk forværres, da hans og morderens veje krydses.

 

En fortælling om kærlighed og sorger, venskaber og

fjendskaber, mord og intriger under svenskerkrigene.

 

Udgivet: 2017

Forlag: Forlaget Klim

Sideantal:

Løftet er anden del i serien om kaptajn Tobias Rens og hans liv og skæbne i 1600-tallets Danmark.

 

Det er også sagt og skrevet

Jeg læste med fornøjelse Kongens Brev i foråret.

Nu har jeg med stor fornøjelse læst Løftet - og glæder mig over, at der er mere i vente.

Tak for endnu en spændende og velskrevet bog, jeg havde svært ved at lægge fra mig.

Jeg har nydt at være i selskab med Tobias, Asbjørn, Frida - g alle de andre - i både krig og kærlighed, på flere niveauer.

Til kommende læsere: Glæd jer - den er god :-)

Æ Tøs at Martin Davidsen er en spændende og interessant herre. Jeg er er dybt imponeret over, at han har vovet springet. Til at blive forfatter. Hans 1. bog (Kongens Brev) er en fremragende bog, hvor både dramatik og kærlighed forekommer. Man kan levende forestille sig, hvordan det har været i tidsperioden. Fredeim d. 3's hof og soldaterne, samt de intriger, der smedes iblandt adelen. Kampen om kærligheden og den blanke overlevelse. Æ glæder mæ til den 2. bog Løftet og venter spændt på, hvad den stakkels Tobias Rens nu skal igennem. Så bliv ve mæ at være den do æ. Held og lykke fremover.

Løftet er en fantastisk spændende roman, som indeholder i overmål det hele. God historiebeskrivelse, godt sprog, en kærlighedshistorie og et krimiplot, der får hjertet til at hamre afsted.... Et godt tip, lån lige børnenes Rasmus Klump inden du skal sove :)

Det har taget mig utrolig lang tid at læse ”Løftet”, dels fordi jeg normalt læser ret langsomt, og dels fordi jeg har været meget påvirket af Fridas historie, som du beskriver meget levende og medrivende i ”Løftet”. Min personlige mening er, at hendes rolle i denne bog er temmelig stor, hvis man allerede fra din første bog, ”Kongens brev”, kender hendes skæbne; men det er uden tvivl en bevidst vinkel på historien. Derudover synes jeg, at begge dine bøger er fremragende,

og jeg har nydt at læse dem begge.

Men generelt er det to helt enestående gode bøger, du har skrevet. Bøgernes flotte layout passer også virkelig godt til indholdet – det er desværre ikke så tit, at omslagsbilledet for historiske romaner fremkalder så gode ”vibrationer”, som du og forlaget har opnået her, med disse to bøger. Du var så venligt at vise mig layoutet til din næste bog, ”Skyggernes fyrste”, og jeg glæder mig meget til at købe og læse den, når den udkommer i april 2018.

Endnu en gang tak fordi du har givet mig – og mange andre – en så fantastisk god læseoplevelse. Jeg håber, at du vil fortsætte med at servere mange flere spændende, historisk troværdige bøger, der beskriver flere interessante perioder i Danmarks historie. Jeg kan ikke få nok af dem ....

E-bog

Lyd-bog (dovnload)

Stor skrift

 

 

 

 

 

Læser

Birgitte Krohn Madsen

Læser

Lis Carstensen

Læser

Christina Keppie

Læser

Ole Christensen