Belejret - krig og liv på Københavns Slot

Følg Martin på

Facebook og Instagram

LANCERING AF LØFTET

Belejret - Krig og liv på Københavns Slot

LØFTET er andet bind i Martin Davidsens romanserie om kaptajn Tobias Rens og hans liv og skæbne i 1600-tallets Danmark.

Fest for Løftet i ruinerne

Forfatteren Marts Davidsen gjorde sammen med Christiansborg Slot historien levende, da udgivelse af andet bind i serien om kaptajn Tobias Rens blev markeret.

KLINGENDE kårder, lystige skjaldes toner, duften af lutendrank og farvestrålende, historiske dragter.

 

1. NOVEMBER 2017 blev fortiden levende, da forfatteren Martin Davidsen præsenterede sin nye roman, LØFTET, ved efterårets nok mest spændende boglancering.

Under overskriften "Belejret – Krig og liv på Københavns Slot" førte forfatteren i samarbejde med Christiansborg Slot gæsterne 360 år tilbage i tiden – til svenskernes belejring af København under svenskerkrigene 1657-1659.

 

UDENFOR var der spotlight på Christiansborgs mure, men nede i ruinerne – i resterne af det gamle Københavns Slot – var moderne lyskilder dækket til og København i tiden under svenskernes belejring af København genskabt.

 

I de lerklinkede gange, ved resterne af Blåtårn, myldrede det med soldater og officerer, borgmestre, borgere og bønder anno 1657. Her var også letlevende dansepiger, præster, håndværkere og musikanter, der alle var trukket til slottet for at søge ly for svenskernes angreb bag de tykke mure. Med rundvisninger, fægtedueller, fremvisninger af dragter fra perioden, historiske kager og drikkevarer var der skabt en flot ramme for præsentationen af LØFTET.

 

 

Krig, kærlighed tro og håb

ROMANEN begynder nemlig netop i 1657, da den unge kanoner Tobias Rens vinker farvel til sin smukke kæreste Frida for at drage i krig mod Carl Gustavs svenske tropper i Frederiksodde, uden at ane at hans og Fridas skæbne på dramatisk vil forandre sig for altid.

 

FARVELLET og begyndelsen på den blodige krig, der kommer til at forandre Danmarks historie, er den spændende begyndelse på LØFTET, der er andet bind i Martin Davidsens romanserie om Tobias Rens.

 

- DET er helt fantastisk, at vi har en medarbejder på Nationalmuseet, der ud over at passe sit arbejde og lave reenactment også formår at få tid til at skrive romaner, roste direktør Rane Willerslev fra Nationalmuseet i en samtale med Martin Davidsen.

 

I samtalen – se video nedenunder – kom Rane Willerslev og Martin Davidsen blandt andet ind på, hvad der driver forfatteren, og hvor han får energien fra – samt om Nationalmuseet, der ifølge en rapport – har en ”kedelighedsfaktor”, kan gøre brug af nogle af de samme elementer, nemlig at bruge trick fra fiktionen til at bløde fakta op.

 

Københavns Slot var magtens centrum

 

Når man blader gennem romanerne om Tobias Rens får man sammen med ham også adgang til Københavns Slot. Det var her, kong Frederik 3 residerede, og det var her i den gamle middelalderborgs gemakker, at krigsrådet mødtes til rådslagning om krigen mod svenskerne..

 

Slottet eksisterer ikke mere. Det var for umoderne og passede sig ikke for en enevældig konge. Trods mange forsøg på moderniseringer besluttede Christian 6 i 1731 at lade den gamle borg rive ned for i stedet at bygge det første Christiansborg.

 

Der er intet tilbage af Københavns Slot. Men det nuværende Christiansborg Slot hviler på 800 år gamle ruiner - blandt andet fundamentet til Blåtårn.

 

Det var hovedtårnet i det gamle Københavns Slot og fik en flot tilføjelse, da Frederik 3's far, Christian 4, i 1596 blev kronet til konge. Blåtårn blev forhøjet og fik ikke blot et højt kobbertækket spir, der blev også indsat et urværk med urskibe både mod slotspladsen og gården.

 

Mest berømt er Blåtårn dog for sin rolle som fangetårn. Her sad politiske forbrydere og andre kriminelle indespærret.

 

Den mest berømte fange var Christian 4.s yndlingsdatter, Leonora Christine - der var halvsøster til Frederik 3. Hun var tårnets fange i 21 år, 9 måneder og 11 dage.

 

Tobias Rens på slottet for første gang

 

Uddrag fra Løftet:

 

“Jeg er kaldt til kongens møde i aften,” vrissede Rens og prøvede at lyde bestemt. Varmen steg ham til hovedet, han skulle med til det møde. “Dette er min korporal, Asbjørn Saxe, og vi har travlt.”

“Tja, de lukker fandeme alle og enhver ind efterhånden. Fart på så, inden mødet hos kongen bliver til et møde med gabestokken.”

Truslen var tydeligvis henvendt til Asbjørn, som venligt, men bestemt, blev skubbet hen over broen og videre ind i slotsgården.

 

Et dybt, rungende brøl sendte ekkoer frem og tilbage mellem slottes høje mure. Rens trak straks sin kårde.

“Hvad i alverden?” Forskrækket fik Asbjørn øje på et arrigt rovdyr, større end en velvoksen mand, dernæst købmanden, som stod og prikkede til det ophidsede dyr med sin spadserestok. “Hvad i himlens navn er det for et uhyre? En løve? Jeg har engang set et billede af et sådant monster i en bog, men troede ikke, den var større end en hund. Se dens gab, det må kunne knuse halsen på en ko hurtigere end mestermanden kan skære et øre af.” Vantro gik han hen imod bæstet, som hilste sin drillepind med endnu et brøl.

“Se lige tænderne på dette prægtige muskelbundt.” Købmanden prikkede igen til løven, som rasende slog ud med poten. “Den ligner en forstørret kat, kom bare herhen, eller tør I ikke?”

 “Jeg skal lære en skælm som dig ikke at gøre nar af ærlige folk. Og lade dyrene i fred.” Asbjørn tog fat i dyreplagerens krave og pressede hans ansigt ind mod burets tremmer. Selvom købmanden vred og vendte sig, kunne han ikke undgå at blive ramt af bæstets stinkende ånde, da den få tommer fra hans hoved med rejst manke brølede og viste hele sit imponerende tandsæt.

“Nej, nåde!” Pralhalsen fik pludseligt travlt med at undskylde og bede om skånsel, mens gæsterne i gården stimlede sammen og gloede på optrinnet.

“Kom, vi er sent på den, lad os gå ind.” Rens puffede endnu en gang til tømrersvenden og pegede hen mod trappen, som førte op til riddersalen.

Asbjørn tøvede. Han ville gerne kigge mere på dyrene i gården og stirrede efter en bjørn, der med en jernring om halsen var lænket til væggen tæt på nedgangen til køkkenregionerne. Først da Rens forsvandt op ad trappen blandt de andre gæster, slap han endelig sit offer og ilede efter.

 

Rane Willerslev elsker levende historieformidling. Foto: Rune Clausen

Nationalmuseets direktør

præsenterer LØFTET

 

Renæssance-aftenen i ruinerne under Christiansborg Slot havde blandt andet deltagelse af direktør Rane Willerslev fra Nationalmuseet, der præsenterede LØFTET i en dialog med forfatteren, Martin Davidsen.

Rane Willerslev tiltrådte 1. juli 2017 som ny direktør for Nationalmuseet.

Han er forfatter og medforfatter til en lang række artikler, bøger og akademiske monografier, og sideløbende har han redigeret flere antologier og særnumre af tidsskrifter. Han er en aktiv debattør og formidler af sin forskning.

Fra 2011-2013 var han direktør for Kulturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo og fra 2008-2011 chef for de Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum. Fra 2013 frem til sommeren 2017 har han ledet det arktiske forskningsfokus på Aarhus Universitet.

I vinteren var han hovedperson i en ny række af tv-udsendelser "Ranes museum".