Foredrag

HISTORIEFORTÆLLING

der fanger og fascinerer - foredrag

Den amerikanske borgerkrig 1861-65

3000 kr./plus transport

 

Kunne Sydstaterne nogensinde have vundet krigen?

 

Mens vi sloges mod prøjserne i 1864, udkæmpede amerikanerne borgerkrigen, som endte med at definerede deres nation til det, den er i dag. Dette foredrag er en fortælling om denne første krig efter industrialiseringen, hvor logistikken, nye opfindelser og taktikker blandet med politisk indblanding i generalernes krigsførelse satte sit præg på krigen.

 

Omkring 3,5 millioner soldater deltog i krigen. Cirka 620.000 mistede livet – svarende til cirka to procent af den amerikanske befolkning. En krig, der begyndte som staternes ret til selvbestemmelse og endte med en kamp for frihed.

 

Levende fortælling og formidling

 

Forfatteren og foredragsholderen Martin Davidsen tager publikum med på en medrivende rejse 350 år tilbage i tiden, når han sætter spot på 1600-tallet - en overset og samtidig epokegørende periode i danmarkshistorien – tiden omkring enevældets indførelse i 1660.

 

 

 

1600-tallet - dyk ned og lev med

 

I 1650’erne sad kårder nemlig løse, tørre tæsk var dagens orden og øllet flød i rigelige mængder. Pest og hunger florerede, mens tro og overtro levede side om side. Afstanden mellem de parfumerede gemakker på Københavns Slot til fattigmands bolig bag Københavns volde var lige så stor som mellem datidens Danmark og nutidens velfærdssamfund. Her holdt mændene nøglerne til magten, mens kvinderne lurede i baggrunden. Børn adlød forældrene, og ægteskaber var arrangerede.

 

Forfatteren og foredragsholderen Martin Davidsen har fra barnsben interesseret sig for historie og opsamlet en stor viden om 1600-tallets sociale, militære og politiske forhold. Med stor fortælleglæde tager han ud i hele landet med sine foredrag.

 

Foto: Jacob Schultz

Foto: Jacob Schultz

Livet i og

omkring 1600-tallet

 

3000 kr./plus transport

 

"Nattens mareridt kan forhindres ved at gå baglæns i seng".

 

Lyt til mennesket, få en fornemmelse af arbejde, medicin, samfundet og alle mulige skøre og umulige vaner og ideer i en verden, hvor videnskab, religion og medicin var tæt forbundet med overtroen.

Som i et vindue fører Martin Davidsen tilhørerne ind i den verden, 1600-tallets menneske - høj som lav - levede, arbejdede, fik familie og døde i.

 

Underholdende og tankevækkende bliver tilhørerne draget med tilbage til en fortid, der engang var hverdag for datidens hr. og fru Jensener.

 

Drukvaner

i 1600-tallet

 

3000 kr./plus transport

 

"Et menneske, som ikke drikker hver dag, er ikke ærligt".

 

Op gennem historien har danskerne altid haft ry for at gå godt til flasken. Lyt til vaner og uvaner, drikkevaner for høj som lav, fine og usle, soldater og håndværkere, borgerskab og adelens fornemheder.

 

Denne fascinerende historie tegner os som folk og sætter spor den dag i dag. Lyt til denne underholdende fortælling om vores drikkevaner op gennem historien - og i 1600-tallet var øl var sundere at drikke end postevand. Uden øl gik verden i stå.

 

Madvaner

i 1600-tallet

 

3000 kr./plus transport

 

Skuretter og sukkermasse. Dueragout fyldt med farseret kanin.

 

Her er fortællingen om 1600-tallets madvaner fra høj til lav - Om det danske køkkens overgang fra renæssancen til barokken, og indflydelsen af den finere franske madlavning på hoffet.

 

Om folkene i slottets køkken, deres opgaver og ansvar og et hierarki, hvor hundredevis af mennesker hver dag skulle bespises efter rang og titet - fra den yngste knægt til selveste kongen. I en tid med et nyt og usikkert enevælde, var selv måltidet en af måderne, hvorpå kongen udøvede sin enevældige magt. Under foredraget kommer vi også forbi madplaner, flåden og helt almindelige mennesker og deres forhold til mad og drikke.

 

1600-tallets krigsførelse – De sidste pikanerer

3000 kr./plus transport

 

Med baggrund i svenskekrigene og belejringen af København, Nakskov og Fredericia fortæller jeg om soldater, materiel, befæstningskunst og krigsførelse i 1600-tallets Europa. Foredraget beskriver soldatens vilkår, udrustning, træning, kort sagt hverdag i krig og i fred.

Dette foredrag er for kenderen, som ønsker at vide mere om periodens militærvæsen, flåde og hvordan vi sloges og uddannede soldaten i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet.

 

Efter 1600-tallet

DET PRAKTISKE

 

  • Projektor og lydanlæg.
  • Reol / bord til mine bøger.
  • Bord og stol til bogsignering.
  • Jeg møder en halv time før foredraget, så vi kan få de praktiske ting på plads.
  • Transport: enten kilometerpenge eller tog-/busbillet samt taxa fra nærmeste station.